Executive Coaching
Når direktøren skal bevare sin værdi
Kravene til direktører er øget betydeligt. Verden er foranderlig som aldrig før. Informationsmængden stiger, og det er en udfordring at holde fokus på det væsentlige.
Hvis direktøren skal vedligeholde sin markedsværdi, skal han eller hun selv tage ansvaret for det. Et af værktøjerne hertil er at indgå i et "Executive Coaching"-forløb og derved få en professionel facilitator på processen.
Målet er - gennem indsigt, afklaring og ansvar - at skabe en klar resultatforbedring til gavn for direktøren og virksomheden. Målgruppen for Executive Coaching er direktører i uopsagte stillinger.
Udgangspunktet for coachingen kan være et ønske om udvikling, en udfordrende situation eller en konkret problemstilling. Den individuelle, personlige coaching giver direktøren mulighed for at konkretisere sin ønskede udvikling til en udenforstående, neutral coach, der ikke har nogen forudfattet mening om hverken virksomhed eller direktør.
I et coachingforløb hos AS3 Nordic Executive sidder direktøren over for en coach med erfaring fra det professionelle erhvervsliv. Han har derfor at gøre med en coach i øjenhøjde, som ved, hvad der er på spil, og som kender den verden, direktøren færdes i.
De fleste direktører anser begreber som medarbejderpleje, work-life-balance, kompetenceudvikling og coaching som helt centrale i arbejdet med at passe på og udvikle deres medarbejdere. Nu gælder det direktøren selv.







EMCC - European Mentoring & Coaching Council



